Praktisk

Tid

20. - 22. januar 2012

Sted

Ålholmskolen, Teglværksvej 19, 3400 Hillerød.

Vigtige datoer

Tilmeldingen åbner: 1. december
Tilmeldingen lukker: 3. januar

Pris

100 kr der dækker:
Entre, 2 * morgenmad, 2 * frokost, Adgang til alle workshops og events på connen, mulighed for deltagelse i op til 4 rollespil og medlemskab af Con2-foreningen.

Aftensmad fredag:
Kartoffelsuppe m. porrer og bacon-krymmel, hertil hjemmebagt groft brød. 25 kr.

Aftensmad lørdag:
Frisk pasta med flødestuvet spinat og champignon. Hertil keftedes (græske lammefrikadeller) og hjemmebagt brød. 45 kr.

Kontonummer: 4015748228
Reg.: 0400

Enkeltdagspriser

Fredag: 25kr
Lørdag: 50kr
Søndag: 25kr

Rabatter og fordele

Til Scenarieforfattere: Kage så længe lager haves (og vi skal nok prøve at have nok!).

Til Spillederne: Cola eller tilsvarende fra kiosken og to stykker kage, inden du skal køre et scenarie.

Til alle deltagere: En hel krone (dog med hul i), når man komme i kittel/kutte og/eller med passende udstyr.

Hvad du skal have med

  • Sovegrej
  • Toilettaske med passende indhold
  • Tøj og evt håndklæde (der er bademulighed)
  • Brætspil med navn og tlf.nummer på
  • Kontanter til kiosken
  • Vi anbefaler hjemmesko og ørepropper


Andet vigtigt

Vi har Con-Kiosken, som sælger de vigtigste nødvendigheder som slik og sodavand natten lang.

Igen i år vil vi have vores brætspilsudlåning, men andtallet af udlåningsspil afhænger af, hvor mange I kommer med. Så tag dem med.
Husk at vi er en lille con, så der plejer ikke at være problemer med at folk ikke passer på tingene, men dit splinternye 10.000kr’s brætspil kan du måske bare have i tasken og så spille det med de andre når du vil. Dit valg.
Vi opfordrer til at man sætter navn og evt telefonnummer på sine spil.


Alkohol vil ikke blive serveret, men det er tilladt at medbring det selv. DOG skal det siges at vi under INGEN omstændigheder vil se nogen som ikke kan styre det.

Regler på skolen

Lad børnenes julepynt, plysdyr og skoleopgaver være!! Vi har en lang tradition for at låne skolen og det vil vi meget gerne blive ved med.


Der er rygeforbud overalt på skolen. Men mulighed for at ryge udenfor – husk at passe på ikke at blive låst ude om natten.


Tåbelig opførsel (fx hærværk, terrorisme, overdreven alkoholindtagelse osv) er selvfølgeligt forbudt.


Ingen åben ild på skolen.


Vi forbeholder os ret til at smide folk ud, hvis vi mener det gavner connen.


Det er ikke i orden at efterlade rester af overnaturlige ritualer eller andet som kan medvirke til at skolebørnene går ned i sanity eller fysiske stats.